You are using an outdated browser. For a faster, safer browsing experience, upgrade for free today.

Iduva

  • Indkøbskurven er tom!

Mentale

Alt er tilladt!

”Hvad må jeg når jeg skal tabe mig?” er det spørgsmål vi oftest støder på. Vores svar er helt klart: ”Alt er tilladt!” Det betyder naturligvis ikke man skal spise is og slik dagen lang. Det betyder blot, at der er ikke noget der er forbudt, hvis blot man reflekterer over hvorfor man vælger som man gør. Det er først når vi gør ting forbudte at vores hjerne begynder at fortælle os hvor interessante de ting er og hvor meget vi har brug for dem lige nu! Når der ikke er noget der er forbudt er der heller ikke noget der kan give dig dårlig samvittighed og det er som regel når den dårlige samvittighed dukker op, at vi begynder at slå os selv i hovedet og bekræfter os selv i at vi ikke er gode til det der med vægttab. Det skal vi væk fra for det er det der gør at vi giver op selv når vi er godt på vej.

Hvor finder jeg motivationen

Det er vigtigt jeg er motiveret når jeg går i gang med et vægttab og at det er den motivation der driver mig frem. Nogle gange kan det være nødvendigt at tage fat i sin vilje og sige til sig selv ”Jeg SKAL”, men det kan man kun gøre i en kort periode inden det bliver for svært. Derfor er det vigtigt du finder din motivation i begreber som glæde, lyst, selvrespekt og drive. Hvis du eksempelvis har svært ved at motivere dig selv til at motionere, så prøv at fokusere på noget andet end motionen. Hvis du løber kan du fokusere på at komme ud i naturen og få ro i dit hoved ovenpå en travl arbejdsdag. Hvis du træner i fitness center så prøv at fokusere på den følelse du havde da du var færdig med at træne sidste gang.


Kan jeg ændre min adfærd

Du kan altid ændre adfærd og mønstre. Det kræver blot du har fokus på hvilken adfærd og hvilke mønstre du ønsker at ændre. Her er tålmodighed et nøgleord for når du vil ændre en adfærd der har været indkodet i dig i måske 20-30-40 år så gør man det ikke på en uge. Det handler om at du gentager den nye adfærd du ønsker på et dagligt basis indtil du kan mærke du gør det uden at tænke over det. Når du er nået dertil har den nye adfærd lagret sig i din underbevidsthed og du kan fokusere på en ny adfærd. Hvis du eksempelvis ikke er god til at huske at spise morgenmad, så er det der du skal sætte ind og måske først blot huske at drikke noget vand om morgenen og herefter kan du så bygge på med eksempelvis æg og peberfrugt.

Hvordan holder jeg fokus

Når man skal ændre sin adfærd på nogle bestemte punkter skal man huske ikke at gå i gang med for mange ting på en gang, da man så ofte mister fokus på det man ønsker at opnå. En meget lavpraktisk måde at sikre man holder fokus er ved at lave sig selv et skema for en uge, hvor man finder 3-5 ting man vil holde fokus på og skriver den på skemaet. Hver dag slutter man så af med at sætte kryds ud for de ting man har husket og på den måde finder man ud af hvad man skal have ekstra fokus på dagen efter. Punkter kunne f.eks. være husk at drikke vand, husk mellemmåltider, husk at gå en tur eller husk at rose mig selv.


Hvorfor er mine overbevisninger vigtige

De fleste af os har forsøgt vægttab flere gange og mange gange er det resulteret i at vi efter en periode er tilbage på vores udgangsvægt. Når man har sådan en erfaring i bagagen så er man meget tilbøjelig til at få den overbevisning ”Jeg er ikke god til det der ed vægttab”. Problemet med sådan en overbevisning er, at når vi så støder på udfordringer i vores vægttabsproces, så bekræfter vi os selv i at vi ikke er gode til det der med vægttab. Hvis man derimod vender den om og tænker ”nå det er ikke gået så godt som jeg havde håbet i denne uge gad vide om jeg kan gøre noget anderledes i næste uge og på den måde få vendt udviklingen” så er sandsynligheden for at man giver op meget mindre. Så derfor: når du møder modstand så bliv nysgerrig på årsagen og prøv at ændre på det. På den måde vil du pludselig nå en overbevisning der hedder ”Jeg kan faktisk godt finde ud af det der vægttabshalløj!”
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mange Iduva fordele: